Hvad er keloider?

Keloider er en type arvæv, der dannes som en reaktion på skader på huden. De adskiller sig fra almindelige ar ved at være mere udbredte og forhøjede. Keloider kan forekomme efter operationer, skader, forbrændinger eller endda spontant uden nogen kendt årsag.

Definition af keloider

Keloider er defineret som en unormal vækst af bindevæv, der strækker sig ud over det oprindelige område af skaden. De kan være røde, lyserøde eller mørkebrune og har en fast og gummiagtig konsistens. Keloider kan variere i størrelse fra små knopper til store klumper, der dækker store områder af huden.

Karakteristika ved keloider

Der er flere karakteristika, der adskiller keloider fra almindelige ar:

• Udbredt vækst: Keloider strækker sig ud over det oprindelige skadeområde og kan vokse betydeligt større.
• Forhøjet: Keloider er hævede og stikker ud over hudens overflade.
• Farveændringer: Keloider kan have forskellige farver, herunder rød, lyserød eller mørkebrun.
• Kløe og smerter: Keloider kan være kløende eller ømme.
• Langsom heling: Keloider kan tage lang tid om at heles og kan forblive aktive i årevis.

Årsager til keloider

Genetisk disposition for keloider

Nogle mennesker har en genetisk disposition for at udvikle keloider. Dette betyder, at de er mere tilbøjelige til at udvikle keloider efter skader eller kirurgiske indgreb.

Skader og kirurgiske indgreb

Keloider kan opstå som en reaktion på skader på huden, herunder snit, forbrændinger eller akne. De kan også dannes efter kirurgiske indgreb, såsom fjernelse af en tumor eller en hudtransplantation.

Infektioner og betændelse

Infektioner og betændelse i såret kan øge risikoen for dannelse af keloider. Det er vigtigt at behandle infektioner hurtigt og effektivt for at minimere risikoen for keloid dannelse.

Symptomer på keloider

Smerter og kløe

Keloider kan være forbundet med smerter og kløe. Disse symptomer kan variere i intensitet og kan påvirke patientens livskvalitet.

Forandringer i hudens farve og tekstur

Keloider kan ændre hudens farve og tekstur. De kan være røde, lyserøde eller mørkebrune og kan have en glat eller ujævn overflade.

Størrelse og form af keloider

Keloider kan variere i størrelse og form. De kan være små knopper eller store klumper, der dækker store områder af huden.

Diagnose af keloider

Fysisk undersøgelse af keloider

En læge kan diagnosticere keloider ved at foretage en fysisk undersøgelse af huden. De vil se efter tegn på forhøjet arvæv og vurdere størrelsen og formen af keloiden.

Biopsi og vævsprøver

I nogle tilfælde kan en læge tage en biopsi af keloiden for at bekræfte diagnosen. Dette indebærer at fjerne en lille prøve af vævet og sende det til laboratoriet til undersøgelse.

Billedbaserede undersøgelser

I sjældne tilfælde kan lægen bestille billedbaserede undersøgelser, såsom en ultralyd eller en MR-scanning, for at få mere information om keloiden og dens placering.

Behandling af keloider

Topiske behandlinger

Topiske behandlinger, såsom salver eller cremer, kan bruges til at reducere kløe og smerter forbundet med keloider. Disse behandlinger kan også hjælpe med at blødgøre arvævet og forbedre hudens udseende.

Injektioner med kortikosteroider

Injektioner med kortikosteroider kan hjælpe med at reducere størrelsen og forhøjelsen af keloider. Disse injektioner kan også hjælpe med at lindre smerter og kløe.

Kirurgisk fjernelse af keloider

Kirurgisk fjernelse af keloider kan være en mulighed, hvis keloiden er lille og lokaliseret. Det er vigtigt at bemærke, at kirurgisk fjernelse kan medføre risiko for tilbagefald og øget dannelse af arvæv.

Laserterapi og strålebehandling

Laserterapi og strålebehandling kan bruges til at reducere størrelsen og forhøjelsen af keloider. Disse behandlinger virker ved at målrette og ødelægge de unormale celler i keloiden.

Kryoterapi og kryokirurgi

Kryoterapi og kryokirurgi involverer anvendelse af ekstrem kulde til at fryse og ødelægge keloiden. Disse behandlinger kan være effektive til mindre keloider.

Forebyggelse af keloider

Undgåelse af skader og kirurgi

For at reducere risikoen for dannelse af keloider er det vigtigt at undgå skader på huden og unødvendige kirurgiske indgreb. Hvis kirurgi er nødvendig, kan det være gavnligt at bruge forebyggende behandlinger for at minimere risikoen for keloid dannelse.

Brug af trykkammer og silikoneplaster

Trykkammer og silikoneplaster kan bruges til at anvende konstant tryk på keloiden og reducere dens størrelse og forhøjelse. Disse behandlinger kan være effektive, især når de anvendes tidligt efter skaden eller operationen.

Behandling af infektioner og betændelse

Det er vigtigt at behandle infektioner og betændelse hurtigt og effektivt for at minimere risikoen for keloid dannelse. Antibiotika og antiinflammatoriske medicin kan være nødvendige for at bekæmpe infektioner og reducere betændelse.

Opfølgning og prognose for keloider

Langsigtet opfølgning og behandling

Mange tilfælde af keloider kræver langsigtet opfølgning og behandling for at opnå de bedste resultater. Dette kan omfatte regelmæssige lægebesøg, justering af behandlingsplanen og overvågning af eventuelle ændringer i keloiden.

Prognose for helbredelse og tilbagefald

Prognosen for helbredelse af keloider varierer afhængigt af flere faktorer, herunder størrelsen og placeringen af keloiden samt patientens respons på behandlingen. Nogle keloider kan heles helt, mens andre kan have tilbagefald efter behandling.

Sammenfatning

Keloider er en type arvæv, der dannes som en reaktion på skader på huden. De er karakteriseret ved deres udbredte vækst, forhøjede struktur og ændringer i hudens farve og tekstur. Keloider kan forårsage smerter, kløe og æstetiske bekymringer for patienten. Behandlingen af keloider kan omfatte topiske behandlinger, injektioner med kortikosteroider, kirurgisk fjernelse, laserterapi, strålebehandling, kryoterapi og kryokirurgi. Forebyggelse af keloider involverer undgåelse af skader og kirurgi samt brug af trykkammer og silikoneplaster. Langsigtet opfølgning og behandling er vigtig for at opnå de bedste resultater, og prognosen for helbredelse varierer afhængigt af flere faktorer.

Referencer

1. Smith J, et al. Keloids: Pathogenesis, Clinical Features, and Management. Adv Wound Care (New Rochelle). 2016;5(11):403-414.

2. Ogawa R. Keloid and Hypertrophic Scars Are the Result of Chronic Inflammation in the Reticular Dermis. Int J Mol Sci. 2017;18(3):606.

3. Berman B, et al. Keloids and Hypertrophic Scars: Pathophysiology, Classification, and Treatment. Dermatol Surg. 2017;43 Suppl 1:S3-S18.